Stille tanker

Der har været lidt stille herinde i et par måneder, der har været mange andre ting som har fyldt. Jeg har ikke haft så meget energi til at skrive, har koncentreret mig mest om at få Harzen – Heksenes Land på gaden, jeg havde håbet at få til julesalget, så var håbet at blive klar før nytår, men nå ja… det nåede jeg så ikke, men den kom på gaden den 6. januar. Lige før jeg skulle opereres, fjernelse af nyresten, som betød at jeg efterfølgende har været mere syg end sidste gang. Samtidig har jeg været ramt af stress, udløst af de seneste måneders uro på den private del af mit liv, som jeg ikke vil ind på.

Heldigvis har det ikke været det rene øv, for i går kom beskeden om at min bog Mit Berlin har fået en lektørudtalelse fra Dansk BiblioteksCenter, som mest er en anbefaling til indkøbere af bøger til bibliotekerne. Den oprindelige udgave af bogen, som blot kom som e-bog tilbage i 2017, fik også en lektørudtalelse, så at en den nye udgave også fik en, det kan jeg jo kun være stolt og glad over, og ikke mindst ydmyg overfor, for det absolut ikke alle bøger der får sådan en.

Når jeg taler om bøger, så har det været den bedste måned, rent salgsmæssigt, nogensinde. Den oprindelige bog om Berlin solgte søle 7 eksemplarer, derfor var det også et stort sats, da jeg valgte at bruge tid og kræfter på at opdatere den og genudgive den i oktober 2019, men det var det hårde arbejde værd, selvom salget var en ‘langsom starter’, men lige pludselig eksploderede salget, og var ved at blæse mig totalt omkuld. Igen sad jeg tilbage ydmyg og ekstrem taknemmelig, at jeg skriver noget som folk ønsker at læse. Men nu vokser træerne jo ikke ind i himlen, og jeg bliver ikke millionær på mine bogudgivelser. Lige nu ville det være skønt, hvis jeg var sikker på at salget var stabilt nok, til at jeg kunne vælge nogle ting fra og andre ting til.

De sidste par måneder har bare vist at livet er skrøbeligt, og der ikke skal meget til før man – læs: jeg – blæses omkuld. De sidste par ugers sygemelding ovenpå min operation har været godt for mig. Jeg har fået sovet, jeg har givet mig selv lov til at være morgengrim flere dage i træk. Jeg har fået ro nok til at få bestilt de hoteller, jeg skal bo på når jeg tager hul på den store Tour de Austria i juli. I går – tirsdag – fik jeg endelig hentet mine togbilletter til store dele af rejsen i Flensburg, resten af billetterne køber jeg først, når jeg kommer til Østrig. Der er ikke planlagt så mange ting endnu, eller faktisk ingenting, men det skal nok komme.

Den seneste tid har også fået mig til at stoppe op og stille spørgsmålstegn ved en masse ting, især et punkt bliver ved med at ‘poppe’ op… og det er fremtiden. Lige nu er jeg usikker på hvad fremtiden bringer, længe har jeg bare haft lysten til at sige mit job op, men fornuften i mig siger ‘hvordan vil du så kunne betale de faste udgifter?’. Ja, for der er ingen plan B lige nu, eller C, D, E og så videre. Lige nu ved jeg bare at mine skriblerier og mine rejser er det eneste der giver mig ro nok. Alt andet giver mig hjertebanken, forhøjet blodtryk, rysteture og søvnproblemer…

Det hele er bare en uopnåelig drøm, jeg har forsøgt at finde en anden løsning end den jeg er i nu, men uden held… Jeg er ikke den ‘fødte’ sælger, jeg er ikke god til at beskrive det jeg vil godt nok, og for at få samarbejdsaftaler med folk i det jeg gerne vil, betyder at jeg skal begynde at skrive på engelsk… det ligger så langt fra mit koncept, som går ud på at give rejseinspiration til dem der ikke er gode til hverken tysk eller engelsk, desuden skal jeg så også helst have tusindvis af følgere på de sociale medier for bare at få døren lirket op på klem. Det kommer heller ikke til at ske. Jeg vil jo bare skrive og fortælle på min måde, og det er der ikke altid mange likes og følgere i…. og da slet ikke økonomi til at kunne betale mine faste udgifter.

Men nu giver jeg det en chance mere… Senere her i februar tager jeg til Netværksdag på Ferie for Alle i Herning, hvor jeg håber at få kontakt til virksomheder som kan se potientialet i mig… bare søle 6 timer betalte timer om ugen har jeg behov for – er jo fleksjobber – så er der en eller to virksomheder, der har små opgaver jeg kan lave for dem, eventuelt med hjemmearbejdsplads, så vil jeg være så taknemmelig. Men igen… jeg er bare ikke god til at sælge mig selv, men nu har jeg lavet lille seddel om hvem jeg er, kontaktoplysninger med videre samt en T-shirt, så håber jeg at det kan være med til at åbne dørene op til en ny fremtid med rejser, skriblerier, ro og ingen stresssymptomer – de var temmelig ubehagelige denne gang, tror ikke jeg slipper så nemt af med stresssymptomerne næste gang. Jeg er nødt til at stoppe op nu, og gøre det som betyder mest for mig. Uopnåelig drøm? Håbløs drømmer? Måske, men lige nu betyder mine skriblerier mere end alt andet…

Tak fordi du læste med