Chemnitz – industribyen | Rejseskribenten

Reklame/inviteret

Den anden pressetur jeg var på handlede om Chemnitz som industriby. I århundreder har regionen omkring Chemnitz været præget af mineindustri. Mineindustrien tog for alvor fat omkring år 1470, da der blev fundet sølv i Schneeberg, det førte til at mange familier i Chemnitz og omegn blev ansat i enten minerne eller i forarbejdningsværkerne. I 1800-tallet tog det for alvor fart med opbyggelsen af fabrikker i Chemnitz, og fra 1871 blev Chemnitz en vigtig industriby, og af den grund blev Chemnitz også kaldt for Sachsens Manchester på grund af de mange forurenende skorstene. Der var jernstøberier, maskinfabrikanter der byggede maskiner til blandt andet tekstilindustrien, der var spinderier, men der blev også produceret biler og skrivemaskiner.

Blandt virksomhederne var Wanderer, som producerede cykler, motorcykler, biler, varevogne værktøjsmaskiner og kontormaskiner, såsom skrivemaskiner, herunder skrivemaskinemærket Continental. Wanderer Werke blev grundlagt i 1885 af Johann Baptist Winklhofer og Richard Adolf Jaenicke, som producerede og reparerede cykler, senere også motorcykler. I 1894 købte de en stor grund på 19.000 m2, hvor de byggede deres fabrik. I 1902 blev den første motorcykel bygget, og fra 1903/1904 serieproducerede man skrivemaskiner og fra 1909 også regnemaskiner. Senere kom produktionen af biler, der blev serieproduceret fra 1913. I 1932 fusionerede Wanderer Werke med Horch, DKW og Audi, og blev til Auto Union… mere om dette senere i denne artikel. Mange af fortidens industrivirksomheder er enten omdannet til museer, benyttes til andre formål eller står forladte, og dermed forfaldne, tilbage som spøgelser fra en fjern fortid, som ikke er så langt væk.

Industrimuseet i Chemnitz
Jeg besøgte Industrimuseet i forbindelse med GTMs pressemøde, hvor der også var tid til at gå på opdagelse på museet. Industrimuseet i Chemnitz blev opført i slutningen af 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet. Fabrikken rummede to støberier samt maskinfabrikker. Auto-Union købte fabrikken i 1942, hvor de byggede motordele til panserkampvogne. Efter Anden Verdenskrig blev fabrikken overtaget af støberivirksomheden VEB Gießerei Rudolf Harlaß indtil 1982. Siden 2003 har fabrikken huset industrimuseet. Museet er barrierefri, men den barrierefriindgang er lidt svær at finde.

Industriemuseum Chemnitz – Zwickauer Straße 119 – 09112 Chemnitz – hjemmeside

Villa Esche
I forbindelse med min pressetur, så besøgte jeg også Villa Esche, som var tekstilfabrikant Herbert Esches hjem. Det var arkitekt, kunstner og designer Henry van der Velde der designede boligen, som i dag er museum. Selvom der er elevator i huset, så er adgangsforholdene ikke handicapvenlige, kørestolsbrugere har brug for en hjælper, og adgang til museet sker via kælder, hvor der er en trappelift ned, herfra er der adgang til elevator.

Villa Esche – Parkstraße 58 – 09120 Chemnitz – hjemmeside

Chemnitz Flughafen
Til min store overraskelse, så fandt jeg på min tur rundt i Chemnitz ud af, at der havde været en lufthavn i Chemnitz. Den blev opført i 1920erne, og i maj 1926 indviede man lufthavnsbygningen, og få dage senere landede det første rutefly. Snart udviklede lufthavnen sig til et vigtigt sted for almindeligt rejsende og forretningsrejsende. Det var naturligvis ikke alle der havde råd til at flyve, men alligevel strømmede tusindvis af besøgende med jævne mellemrum til lufthavnen for blandt andet at opleve, på dette tidspunkt, verdens største passagerfly, en Juncker G38, eller det legendariske luftskib LZ 127 Graf Zeppelin, da det mellemlandede i lufthavnen i november 1930. Al flytrafik blev indstillet i juli 1937. Lufthavnen overlevede Anden Verdenskrig uden skader. I maj 1958 åbnede luftfartsselskabet Deutsche Lufthansa der DDR rutetrafik til og fra lufthavnen. Mere end 21.000 passagerer nåede man op på, og en udvidelse kom på tale, men det var begrænset med plads til en udvidelse af landingsbanerne, så i slutningen af oktober 1962 lukkede lufthavnen, for altid. I 1974 blev DDR-mesterskaberne i faldskærmsudspring afholdt på lufthavnens arealer, det sidste arrangement. For der var allerede gang i byggeriet af etageejendomme på området, og i dag kan man i stedet for at tjekke sin bagage ind, gå en tur med indkøbsvognen i det supermarked som er bygget på den tidligere flyveplads i Chemnitz. Den tidligere lufthavnsbygning findes stadig.

Adresse: Stollberger Straße 100 – 09119 Chemnitz

Wirkbau
I 1883 grundlagde Carl Schubert og Bruno Salzer deres virksomhed, Schubert & Salzer, hvor de producerede strømpemaskiner. Senere byggede de også andre maskiner til tekstilbranchen og andre brancher. I 1912 fik de opført deres nye fabrik på Annaberger Straße i Chemnitz af arkitektfirmaet Zapp & Basarke. Fabrikken fik desuden opført et 53,2 meter højt urtårn, som blev fabrikkens kendetegn. Under Anden Verdenskrig blev der produceret krigsmateriel i fabrikshallerne. Efter krigen blev virksomheden overtaget af staten, og ført videre som VEB Wirkbau. Den nuværende administrationsbygning ud mod Annaberger Straße hørte oprindeligt ikke til Schubert & Salzer, men derimod til strømpeproducent Max Bergmann, som blev opkøbt af Schubert & Salzer i 1917. I dag rummer fabrikken mere end 50 virksomheder, herunder en række kunstnere og kreative samt gastronomi. Området er barrierefrit.

Wirkbau – Annaberger Straße 73 – 09111 Chemnitz – hjemmeside

Kaffeerösterei Bohnenmeister
En af de virksomheder er kaffevirksomheden Kaffeerösterei Bohnenmeister, som selv rister deres kaffebønner, og driver en kaffebar i en del af den gamle fabrik. Kaffebaren er åben for alle, og jeg må ærligt sige… det er Chemnitz’ bedste kaffe! Stedet er barrierefrit.

Kaffeerösterei Bohnenmeister – Annaberger Straße 73 – Wirkbau bygning F – 09111 Chemnitz – hjemmeside

Bilbyen Chemnitz
Når man taler/skriver om Chemnitz, så må man ikke glemme at nævne bilindustrien, som er vuggen for et nuværende kendt bilmærke… mere om det senere. Men man kan ikke nævne Chemnitz uden at nævne Zwickau… for det er nemlig her man finder August Horch Museum. August Horch grundlagde sin lille bilfabrik i Reichenbach i år 1900, men flyttede i 1904 til Zwickau, hvor man i dag finder hans museum, for at få mere plads til produktionen af luksusbiler. August Horch var en intelligent ingeniør, men en knap så god forretningsmand, så han blev fyret fra sit eget firma, Horch, i 1909. Men han gav ikke op, og grundlagde snart et nyt firma, som han dog ikke kunne kalde for Horch, derfor oversatte han sit efternavn… Horch, som på dansk betyder hør eller lyt. Dette oversatte han til latin audi… lyder det bekendt? Det håber jeg, for ja, det var startskuddet til bilmærket som de fleste… forhåbentligt kender… nemlig Audi.

Men den kære August Horch var stadig en dårlig forretningsmand, så i 1928 blev Audi overtaget af DKW (Dampf-Kraft-Wagen), som også blev kaldt for Deutsche Kinder-Wagen (den tyske børnevogn), Das-Kleine-Wunder (det lille vidunder) eller Des-Knaben-Wunsch (drengenes ønske). DKW blev grundlagt i 1916 i Zschopau af den danske ingeniør Jørgen Skafte Rasmussen, som i starten producerede udstyr til dampkedler og dampmaskiner. Jørgen Skafte Rasmussen forsøgte i 1916 at producere en dampdrevet bil, DKW, dog uden stor succes, så i 1919 producerede han en legetøjsbil med en to-taktsmotor, der blev solgt under navnet Des Knabens Wunsch, senere blev motoren ændret, som blev benyttet til små, og senere, større motorcykler, som blev solgt under navnet Das Kleine Wunder, og initialerne dkw kom siden hen førte til grundlæggelsen af mærket DKW, som i slutningen af 1920erne var verdens største motorcykelproducent.

I 1928 begyndte DKW at producere biler med to-takts motorer. DKW fusionerede i 1932 med Audi, Horch og Wanderer, under navnet Auto Union, som havde et logo bestående af fire sammenhængende ringe, en ring for hvert bilmærke… et logo som stadig benyttes… af Audi. DKW stod for produktionen af mindre biler og motorcykler, Wanderer for produktionen af mellemklasse biler, Audi for de lidt dyre mellemklasse biler og Horch byggede luksusbiler. Auto Union var den næststørste bilfabrikant i Tyskland efter Opel, som var ejet af General Motors.

I 1932 begyndte Ferdinand Porsche og hans team at udvikle racerbiler, og det førte til et samarbejde med Auto Union i 1933. I Zwickau blev Sølvpilen/Silver Arrow bygget, og på motorbanerne var den en succes. De vandt 24 ud af 61 løb, blev nummer 2 i 23 løb og nummer 3 i 17 løb.

Auto Union lå i Zschopau, men flyttede i 1936 til Chemnitz. Efter Anden Verdenskrig blev Auto Union nationaliseret og opløst. I stedet blev der etableret et nyt Auto Union i Düsseldorf, som siden hen flyttede til Ingolstadt. Fabrikkerne i Sachsen blev tømt for udstyr af sovjetterne, men på fabrikken i Zwickau begyndte man at producere en efterkrigsbil med mærket DKW. Den første bil, P70, blev produceret i 1955. I 1958 blev P70 afløst af Trabi’en, Trabanten, som benyttede DKWs filosofi, den var forhjulstrukket og havde en to-takts motor. Trabi’en blev DDRs svar på VWs Boblen. Efter Murens Fald i 1989 overtog VW Trabant og fabrikken i Zwickau. I 1988 blev der skabt den første udstilling, og nutidens August Horch Museum er skabt i fællesskab mellem byen Zwickau og Audi. Jeg besøgte August Horch Museet i forbindelse med et aftenprogrampunkt der blev afholdt på museet. Museet er barrierefrit.

August Horch Museum Zwickau – Audistraße 7 – 08058 Zwickau – hjemmeside