Bergen-Belsen

Her i sommerferien var jeg på tur rundt i Tyskland, mit endelige mål var Braunlage i Harzen, men undervejs kørte jeg væk fra motorvejen og kørte via landeveje og mindre veje og i den sydlige del af Lüneburger Heide ca. 25 km fra Celle nåede jeg det første stop på min tur, nemlig den tidligere koncentrationslejr Bergen-Belsen. Tit har jeg kørt forbi skiltet på motorvej A7, hvorpå der står ’BERGEN BELSEN’, og har læst lidt om stedet, men har aldrig før besøgt stedet, så nu skulle det være.

Jeg ankom til parkeringspladsen og en særlig stemning ramte mig, dette var ikke bare et mindested over nazismens død og ødelæggelse, det var også en kirkegård. Da jeg kom ind var min tanke, det er ikke til at forstå at der har været så megen gru og rædsel her, her er så fredfyldt, men jo længere jeg kom rundt så blev jeg mere og mere klar over, hvad der har været sket her. Massegrave og mindesten, den mest prominente (hvis man kan kalde hende det) der døde i lejren var Anne Frank.

Anne Frank blev født den 12. juni 1929 i Frankfurt am Main, hun var jøde. Anne Frank boede i Frankfurt am Main indtil 1933, da nazisterne kom til magten i Frankfurts byråd. Annes mor tog Anne og hendes søster med til Aachen, faderen blev i Frankfurt til han fik arbejde i Amsterdam og resten af familien til Amsterdam i 1934. Da Anne Frank blev 13 år i 1942 fik hun i fødselsdagsgave en rød-hvid ternet dagbog, og begyndte samme dag at skrive i dagbogen på hollandsk. Derfor tror mange at hun var hollænder, men hun var tysk.

Hvis Annes søster Margot ikke havde meldt sig til deportation den 5. juli 1942, så var hele familien Frank blevet anholdt. Fra den 6. juli 1942 boede familien under jorden, og boede der til de blev forrådt 2 år senere. For den 4. august 1944 var det slut, og familien blev hentet af Gestapo og blev anbragt i gennemgangs-lejren KZ Westerbork. Den 2. september 1944 blev familien Frank udvalgt til at rejse til KZ-lejren i Auschwitz. Fra Auschwitz blev Anne sendt videre til Bergen-Belsen sammen med sin søster.

I marts 1945 hærgede en tyfusepidemi i lejren, som kostede både Anne og hendes søster livet. Moderen døde i KZ-lejren Auschwitz-Birkenau i 1945. Faderen overlevede og levede frem til 1953 i Amsterdam og flyttede herfra til Basel i Schweiz, hvor han døde i 1980.

Anne Franks Dagbog blev udgivet i 1947 og beskriver familiens frygt og besværligheder under den illegale tilværelse i Amsterdam, men er også et meget åbenhjerteligt udtryk for en pige i pubertetalderens usædvanlige livsglæde og mod på tilværelsen. Bogen blev filmatiseret i 1959 og blev belønnet med 3 oscars og fik yderligere 5 nomineringer. Anne Frank er en symbolsk skikkelse for jødernes lidelser under den nazistiske terror under 2. verdenskrig.
Lejrens historie kort fortalt:
I 1935 blev der opført en baraklejr i nærheden af Militærbasen Bergen til skovarbejderne. Lejren blev overtaget og udbygget af den tyske værnemagt til krigsfangelejr til 600 franske og belgiske soldater. Fra juli 1941 blev yderligere ca. 20.000 sovjetiske soldater indsat i lejren under åben himmel, da de 5 store stenbarakker stadig var under opførelse.

Frem til 1942 døde mellem 14.000 og 18.000 fanger af sult, kulde og sygdomme. De blev begravet i massegrave ca. 1 km fra lejren. I dag er der en krigsfangekirkegård på stedet med 14 massegrave, med anslået 50.000 døde (de officielle tal siger 23.215 døde). I april 1943 blev lejren overtaget af SS, og blev fra juni 1943 til december 1944 brugt til KZ-lejr for jøder. Lejren var opdelt i afsnit og de forskellige grupper af jøder var isoleret fra hinanden og blev behandlet forskelligt. Der var ca. 14.700 jødiske fanger i lejren 1943/44. Fra august 1944 blev lejren også brugt som en såkaldt gennemgangslejr. På et centralt sted i lejren kunne firmaer så udvælge/udpege, hvilke fanger de ville have til at udføre tvangsarbejde. Frem til befrielsen blev ca. 12.500 kvinder, hvor af de ca. 10.000 var tvangsarbejdere transporteret videre. Bergen-Belsen havde ingen gaskamre, men tusinder tilintetgjordes af sygdom og sult. Madrationerne til fangerne var altid meget små, skønt lejrens personale ikke manglede noget. I krigens sidste måneder forfaldt fangerne til kannibalisme.

Da lejren blev befriet af de allierede tropper i april 1945, beskrev general Glyn Hughes forholdene i lejren således: ”Ingen skildring og intet fotografi kan bare nogenlunde gengive de rædsler, der forefandtes udenfor barakkerne, og indeni var der endnu værre rædselsscener.” Lejren blev endeligt lukket i 1951, som efter krigen havde været brugt som lejr for folk, som ingen hjemland havde. Den 28. oktober 2007 blev Dokumentationszentrum KZ Bergen-Belsen åbnet.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.