Fernsehturm
Dagens indlæg handler om Fjernsynstårnet, Fernsehturm, i Berlin.
Hvem kender ikke TV-tårnet, Fernsehturm, på Alexanderplatz? Nok ikke mange… det er et af Berlins vartegn, om ikke det mest kendte, så i hvert fald det højeste. Efter delingen af Berlin og grundlæggelsen af DDR, blev det i starten af 1960erne besluttet, at der skulle opføres en ny TV-sendemast i Østberlin. Masten eller nærmere TV-tårnet stod færdigbygget i 1969 og det blev fra starten en succes blandt østberlinerne at komme op i tårnet, hvorfra de kunne se til Vestberlin og friheden. Mest markant var TV-tårnet i de mørke timer af året, for mens man i Vestberlin var vant til et lyshav fra de mange neonlysreklamer og gadelygter, så lå Østberlin nærmest i mørke. Kuglen, der er beliggende i cirka 200 meter højde, skal illustrere de sovjetiske Sputniksatellitter. Kuglen
der er 32 meter i diameter roterer to gange i timen om sin akse. En historie siger, at tårnets arkitekter ikke blev indviet med til indvielsen den 3. oktober 1969, fordi DDRs leder Walter Ulbricht var meget vred over, at kuglen viste et kors på jorden, når solen skinnede på den. Det siges desuden, at det var selv samme Walter Ulbricht der fastsatte højden på tårnet, 365 meter, et nemt tal at huske, selv for skolebørn, 365 meter eller det samme som dage på et år. Men tårnet er rent faktisk 368,3 meter højt. TV-tårnet er ikke blot Berlins højeste bygningsværk, det skulle også være et af Europas højeste.
Godt 1,2 millioner gæster tager hvert år elevatoren op i tårnets kugle, hvorfra man har et 360 grader panoramavue over Berlin, og i klart vejr kan man se op til 40 kilometer væk. Elevatoren tager små 40 sekunder at køre de godt 200 meter op, eller 6 meter pr. sekund. Der er også en trappe… med 986 trin, der dog kun benyttes i nødstilfælde. Det anbefales at booke billetter hjemmefra og i god tid, da der kan forekomme flere timers kø. Øgenavn… åh… ja… TV-tårnet har faktisk hele to! Det ene er Walter, opkaldt efter DDRs tidligere leder Walter Ulbricht. Det andet øgenavn er… ’Tele-aspargesen’. Men oftest kalder berlinerne nu dog tårnet for ja… Fernsehturm!
Denne historie og andre findes i min nyeste bog ‘Mit Berlin’, hvor den kan købes, kan man se et andet sted her på bloggen, kig blot under fanebladet ‘Bøger’
Rejseskribenten 