Er det nemt at skrive en bog?

I den seneste tid har jeg ofte stødt på opslag rundt omkring på de sociale medier, ofte i forfatterfora, hvor nybegyndere af og til har med at komme med spørgsmålene, hvordan ditten, hvordan datten… det er fint nok at hjælpe forfatterspirer i gang med deres drøm. Jeg var samme sted en gang. Men jeg bliver så bare lidt træt i hovedet, når de så lige pludselig skal have hjælp til nærmest at skrive deres historie. Er det virkeligt så nemt at skrive en bog? Skal man bare skrive et opslag på de sociale medier i håbet om at få alt serveret på et sølvfad.

Nej, det er ikke nemt at skrive en bog, men på den anden side kunne jeg da ikke leve uden at have mit frirum når jeg skriver. Jeg bruger rigtig meget tid på at researche, heldigvis har jeg altid været god til at finde frem til selv de mest underlige ting til mine bøger. Jeg ser det som en vigtig del af mit forfatterliv at researche, ja… det er meget sjovere at skrive, sætte ord sammen, jeg vil endda kalde det at skrive for at komponere ord, som en musiker komponere toner til melodier. Nogle gange synes jeg heller ikke det er sjovt at bruge månedsvis på at researche enten på nettet eller læse tommetykke bøger, men jeg ved det gør det hele nemmere for mig selv, når jeg når til dagen, hvor jeg sidder foran computeren med et tomt dokument foran mig. Det kan være skræmmende at have et helt tomt dokument foran sig på en skærm. Men mine mange måneder med research og ikke mindst mine mange notater, gør det mindre skræmmende. Det er ikke altid jeg er tilfreds med det jeg skriver i første omgang, men jeg skriver bare løs, det er først meget længere henne i processen, at jeg begynder at få en ide om, hvordan min bog bliver.

Nu skal jeg fortælle jer en hemmelighed… jeg har arbejdet som rejseleder (som ikke er en hemmelighed), hvor jeg var ansvarlig for at skrive mine egne manuskripter til hver tur. I dag når jeg finder et gammelt manuskript frem, så krummer jeg ofte tæer over måden jeg har skrevet teksten på. Mange gange så var der ord der var stavet forkert, der manglede et ord her og der, nogle sætninger gav slet ingen mening. Men jeg overlevede, mine manuskripter var mine notater, resten var bare snak. I dag er microfonen slukket, min plads i bussen er overtaget af en anden – selv om jeg ville give min højre hånd, for at få lov til at komme ud at køre igen – men jeg ved, det kommer ikke til at ske. Mine slidte knogler i ryg og nakke kan ikke holde til det de mange timers transport dag ind, dag ud, søndage, helligedage, fødselsdage og så videre.

Jeg elskede mit arbejde, men nu har jeg fundet en anden vej til at formidle min viden ud på, nemlig via min blog og mine bøger. Jeg har flere gange fået færdige manuskripter eller delvis færdige manuskripter til mine ture, men jeg kunne ikke bruge dem til noget. Jeg havde ikke haft ordene, bogstaverne, gennem mine fingre, ikke selv gjort mig tankerne om formuleringerne. Sådan er det også, når jeg skal skrive en bog. Jeg kan ikke ‘bare’ overlade alt til andre, i håbet om at få hjælp til at skrive min bog, det er ja, det nemmeste. Men så er det ikke ‘min’ bog længere, ikke mine ord, mine formuleringer. Nogle gange er det at søge oplysninger om noget temmelig svært, men på en eller anden besynderlig måde finder jeg altid et svar ude på det store ‘stygge’ world wide web. Den viden deler jeg gerne, men folk skal selv gå ind på en – eksempelvis – historisk hjemmeside, og selv finde svar, for at det kan blive deres bog, med deres formuleringer og så videre. Jeg ved det er et følsomt emne jeg her berører, men enten så kan man finde ud at skrive ellers så kan man ikke.

Jeg har tit fået at vide, du er god til at formulere ord, du er god til at skrive. Men desværre har jeg også fået at vide, at det duede jeg ikke til. Hmmm… hvem skal jeg tro på… den sorte djævel, der bare vil have mig ned med nakken, eller den hvide engel, som opfordrer mig til at fortsætte, fordi det giver mig den ro som jeg har behov for… Jeg vælger den hvide engel, for jeg skriver altid for mig selv, jeg skriver mine egne ord, mine meninger og holdninger. At der så er nogen der vil læse det, fint med mig, og ja… mange millionær på mine bogsalg, det bliver jeg nok aldrig, men det beviser, jo bare at jeg må jo skrive om noget som folk er interesseret i… eller køber de bare bogen for at gøre mig glad… Det ved jeg ikke, jeg skriver fordi jeg synes det er sjovt og spændende, og for hver bog jeg researcher på, jo mere viden får jeg.

Så er jeg fløjtende lige glad om folk tror jeg lyver inde på arbejdet, når vi taler om rejser, og jeg fortæller lidt. Min viden stammer fra mine rejser, hvor jeg selv har oplevet stedet, ‘mærket’ stedet som jeg plejer at sige. Jeg kan nemlig ikke basere mine rejsebøger på almindelig research ved at se et program i tv, læse en bog om emnet eller finde mine oplysninger ved at søge på nettet. Jeg skal ud og ‘mærke’ historien, danne mine meninger, holdninger og billeder, og først da kan jeg sætte mig ned at skrive. At det så kan tage et år, at blive færdig med en bog… det er lige meget, det er mine ord.

Lige for tiden arbejder jeg sammen med en på ‘jobbet der betaler mine regninger’, han laver ikke andet end at snakke om rejser… fint med mig… men hans viden stammer ‘kun’ fra bøger og tv-programmer, hvilket også er fint, men nu er det ved at være lidt for anstrengt, særligt når han så tror… sammen med andre kolleger, at jeg kan da lige arrangere en tur til Wien for os alle, men hvem skal betale? Det vil de have mig til… glem det. Jeg tjener sgu lige så lidt som de gør. Men jeg tager mig råd til at rejse afsted mindst 14 dage hvert år, jeg sparer op hver evig eneste måned, jeg har også faste udgifter, jeg har også udgifter til medicin, men alligevel får jeg råd. Jeg vil til en hver tid købe en pakke kød, hvor det er tæt på sidste salgsdato, end at købe dyrt økologisk oksekød eller hvad de bruger deres penge på, bare for at få råd til en rejse eller en forlænget weekend.

Nå, nu fik jeg vidst lige luft for hvad der har hobet sig op i den sidste tid. Nu er der plads til at tænke på ord, bogskrivning og afslutning på et bogprojekt og opstart af et nyt… Men tilbage til spørgsmålet… Er det nemt at skrive en bog? Nej, det er hårdt arbejde, men super sjovt.