Roadtrip til Tyskland – Lüneburger Heide

4. juni 2023 startede jeg på mit roadtrip rundt i Tyskland, næsten fire uger. Første stop var Lüneburger Heide, ja faktisk midt ude i absolut ingenting. Der var en fordel ved at køre hjemmefra tidligt, det var ingen trafik – det kom senere – og det var ikke så varmt, men det med varmen… det kom også senere. Men det var tæt på, at jeg ikke kom særlig langt, for pludselig der i skovstykket syd for Flensburg, kom ‘Bambi’ pludselig ud fra det tætte krat og ud på vejen… der kom hjertet godt nok op i halsen, og pulsen steg betydeligt, men jeg nåede at bremse ned, heldigvis at jeg var alene på vejen. Det tog lige nogle kilometer før pulsen atter var nede i normalt leje igen.

Jeg havde på forhånd sat min GPS til at undgå motorveje, betalingsveje og færger… simpelthen fordi jeg ville ud og opleve noget. Det betød så, at min morgenmadspause blev på den anden side af Schleswig, ikke langt fra Hedeby og Dannevirke. Så med udsigt til Schlien, Schleswig og domkirken – ved krigskirkegården og Haddebyer Noor fik jeg morgenmad og kaffe. Der var en toiletbygning, men der var ikke åbent. Hvis man har tid kan man gå rundt om Haddebyer Noor, der er to ruter, gå en tur på den store krigskirkegård eller besøge Dannevirke. Men jeg havde ikke lige tiden, det var noget andet i tankerne… mere om det senere.

Netop fordi jeg havde fravalgt motorveje, så kom jeg forbi Kiel på omfartsvejen, samt gennem Lübeck, ikke helt samme rute som i marts, det skyldes vejarbejde. I Lübeck kørte jeg mod Lauenburg, pak god tålmodighed ved kørsel gennem Lauenburg… der er en fartbegrænsning på blot 30 km i timen. Jeg kørte langs Elben til Lüneburg, hvor jeg havde planlagt en længere pause… ja, den blev så væsentlig kortere end planlagt. Vejarbejde, ensrettede gader og en GPS der sendte mig på vildspor, gjorde, at jeg aldrig fandt den parkeringsplads, som jeg havde planlagt hjemmefra. Måske kom jeg til at køre steder, hvor jeg ikke måtte… GPS sagde kørsel forbudt, men der var ingen skilte, og nå ja… jeg var ikke den eneste.

Efter at jeg var blevet sendt på vildspor, så opgav jeg til sidst, og ledte nu efter en eller anden parkeringsplads, hvor jeg kunne holde en pause og få min medbragte madpakke. Ja, den pause blev så ved et supermarked udenfor Lüneburg i bagende sol. Om søndagen har alle butikker lukket, så ingen kolde drikkevarer, jeg havde dog en del med selv, så ingen problemer. Herefter valgte jeg så at finde ud mod hotellet… et landhotel… tja… jeg vil hellere kalde det en kro med værelsesudlejning. Jeg havde på forhånd spurgt om, hvornår jeg kunne tjekke ind… klokken 15 var svaret… men parkeringspladsen var i solen og pyha… bilen var allerede godt varm, så efter cirka 40 minutter gik jeg ind i krostuen… det så lidt mørk og tillukket ud, men værten var der og der var gæster i krostuen.

Jeg kunne godt få mit værelse, ingen problemer… og så jo… jeg havde fået et værelse i hovedhuset… fint nok, hvis der havde været en elevator… det var der ikke, og trappen… den var smal, stejl og lang. En fra personalet ville vise mig op på værelset og gik foran… men da jeg så trappen, nægtede jeg at gå derop… jeg ville simpelthen ikke slæbe min tunge kuffert og diverse tasker op ad den trappe, med fare for et hold i ryggen eller falde ned ad trappen. Så jeg spurgte pænt, om der ikke var en mulighed for et værelse uden trapper?

Jeg havde nemlig set på deres hjemmeside, at de havde en fløj med værelser i stueetagen… skal lige sige, at jeg havde skrevet i onlinebooking-formularen, at jeg ønskede et værelse i stueetagen… det havde de så åbenbart ikke lige lagt mærke til. Men prisen var lidt dyrere end det oppe på første salen i hovedhuset… i forvejen var værelset billigt, 136 Euro for to nætter inklusiv morgenmad… nu kostede det bare…. 180 Euro for 2 nætter. Men hellere betale nogle få euro mere, og ikke ødelægge hverken ryg eller knæ mere end det er i forvejen… og i stedet for at parkere meget tæt på vejen, som ikke var særlig trafikeret, så fik jeg en plads inde på gårdspladsen. En anden luksus… der var adgang til en lille terrasse foran mit værelse, perfekt på en varm dag.

Nogen andet der ikke var så fedt… selvom hotellet havde en restaurant… tja… så var der søndag lukket… så hvis jeg ville have varm mad… så skulle jeg køre tilbage til Lüneburg, cirka 20 km hver vej… det magtede jeg sket ikke… jeg var efterhånden træt, det var varmt, jeg havde kørt små 300 km… så min aftensmad blev vindruer, tomater, agurk og kiks.

Hotellet, eller ja kroen, lå ude i absolut ingenting, der var ’myldertid’ hver morgen, når folk kørte på arbejde, og igen om eftermiddagen, når folk havde fået fri, ellers skete der absolut ingenting. De reklamerede ellers med at de havde internet, men ja… det virkede så ikke, og allerede på dag to var det manglende internet ved at drive mig til vanvid, for der var ikke noget at lave end sidde og kigge på vejen, hvor der af og til kom en fugl eller en hare forbi.

At være uden internetforbindelse begyndte at drive mig til vanvid, jeg havde brug for tjekke nogle ting på nettet… noget meget vigtigt, nemlig hvor den nærmeste tankstation var. Der var heldigvis nok til jeg nåede den første større by på turen i dagen efter, når jeg skulle videre mod Kassel og Baunatal… men det kunne have været rart, hvis jeg havde fået klaret det i dag.

Jeg havde svært ved at sove i aftes, måske fordi det var fuldmåne, og måske fordi jeg var sulten. Og så vågnede jeg kvart i fem… så er der bare længe til klokken 8, hvor jeg kunne få morgenmad. Det var fin morgenmad, ikke det store udvalg, men yoghurten var rigtig god og så var der friske jordbær. Brødet… hmmm… ikke helt min favorit. Det skal ikke lyde forkert, og der er sikkert nogen der bagefter brokker sig over, at jeg siger min ærlige mening, bare ærgerligt… men jeg er ikke fan af hvidt brød, og det der lignede grovbrød… havde nok lige været i ovnen lidt for længe. Kaffen måtte jeg vente på, jeg var næsten færdig med at spise, da den kom på bordet. Ved første kig på buffeten, så var der ingen æg… men det kom der, jeg kunne selv vælge hvilken slags æg, jeg ønskede… kogte, spejlæg eller røræg… fik et perfekt, og meget varmt, kogt æg… som jeg igen også måtte vente på.

Efter morgenmaden valgte jeg at køre på udflugt, det var perfekt kørevejr, ikke for varmt, så jeg kørte mod Uelzen… kun med et formål… at opleve banegården, som er designet af multikunstneren Friedensreich Hundertwasser, som jeg har oplevet flere bygninger af i Wien… ja, jeg fik set banegården… på afstand… der var vejarbejde, og hele pladsen foran banegården var spærret af, og det var umuligt at finde en parkeringsplads… trist… så jeg fik ikke taget billeder. Herefter … efter jeg langt om længe havde fundet ud af Uelzen … efter igen at være ledt på afveje eller vildspor af min GPS, så kørte jeg mod øst til delstaten Mecklenburg-Vorpommeren til byen Dömitz, hvor der var en fæstning beliggende ved Elben. Desuden var Dömitz i DDRtiden en del af DDR, og netop Elben dannede grænsen mellem øst og vest. I dag kan man ved fæstningen se et stykke af grænsehegnet, men ellers indbyder Elben til en gåtur eller cykeltur på diget langs floden. Fra Dömitz kørte jeg små 5 km længere op langs Elben til rebel landsbyen Rüterberg, eller Dorfrepublik Rüterberg, som har en lidt pudsig historie. Jeg havde tidligere været i Rüterberg før, da var der som rejseleder med en busfuld gæster i 2010, en forfærdelig tur med utilfredse gæster, som bare ikke gad noget som helst, lidt underligt… da det var en gruppe af seniorer/pensionister, som selv havde valgt de udflugtsmål jeg tog dem med til… nok om det. I dag kan jeg ikke helt se, hvordan det lykkedes os at få bussen ned i landsbyen, det var ikke de bredeste vej rundt i landsbyen. Man skal ikke køre derned, hvis man hader at køre på brosten, tja… det er deres vejbelægning … og nå ja… fliser på nogle stykker, hvor det lyder som man er punkteret på alle fire hjul når man kører på dem.

Efter Rüterberg kørte jeg videre tilbage mod vest i retning mod Scharnebeck, en by ved Elben, hvor der er en gigantisk sluse, hvor man hæver skibene. Igen var vejarbejde mod mig… det lyder måske som en dårlig undskyldning, men den parkeringsplads jeg havde udset mig, hvorfra der skulle være udsigt til slusen… tja… den kunne jeg ikke finde, fandt en anden men der var træer og buske vokset godt til, så skulle jeg have et foto… så ville både jeg og kamera blive våde… og det var jeg ikke lige i humør til i dag. Jeg fandt en anden parkeringsplads, hvor der også er plads til autocampere, men den var ikke helt nem at finde, og der er et stykke at gå til slusen… så ingen billeder. Men absolut værd at opleve.

Planen var at jeg ville videre mod en anden sluse ved Elben, men jeg var ved at være træt, det var varmt at køre… så jeg valgte i stedet at køre tilbage til hotellet for at slappe af… og glæde mig til at restauranten har åbent i aften… varm mad! I morgen forlader jeg Lüneburger Heide, landhotellet, og det vilde dyreliv har både set harer og rovfugle og masser af andre små fugle, og kører til mit andet stop på ruten, nemlig Baunatal ved Kassel.

Her i Tyskland er det pt ‘Spargelzeit’, aspargestid… ikke de grønne, men de store tykke hvide asparges, og da restauranten valgte at holde åbent i aften, så skulle jeg naturligvis have asparges, for det var på kortet. Deres menukort var ja… så som så med spændende retter, så det blev altså asparges, hvor man kunne vælge enten bare asparges og kartofler eller få kød eller fisk til… jeg var hundesulten så jeg valgte en god steak til… ja, det skal være første gang for alt… havde det været en hakke bøf… så kunne jeg forstå de stegte bløde løg, men til en steak? Nej, jeg er absolut ikke fan af hverken bløde løg eller hvilken former for løg… på nær ristede løg på en hotdog. Og hollandaisesovsen… den skuffede mig… der var klumper i… men eller var aspargesene perfekte og bøffen var dejlig mør. Helt billigt var det heller ikke… 35 Euro uden drikkevarer… men alternativet var en toast med ananas og ost, currywurst, noget suppe og nogle andre hurtigt i fart… men ja… det tog tid, at få maden, men ja, sovsen trak oplevelsen ned. Og ja, jeg har fået mange mærkelige retter og sammensætninger gennem mit liv, men jeg tror dette slår alt.

Så blev det tid til at tage videre fra landhotellet ude i absolut ingenting. Kan man blive rastløs af for meget ro? Øh… ja… hvis der så bare havde været noget at lave i området omkring hotellet, så var det okay… jo, der var masser af natur, men ellers intet. Hvis jeg ville opleve bare lidt mennesker, så skulle jeg køre efter det. Hotellet var okay, men alt gik lidt langsomt… for langsomt til mit temperament. Jeg nåede også at få en skideballe af værtinden inden jeg skulle køre… blot fordi jeg kom til at gå ind i den private del af hotellet, men jeg havde bedt om regningen, og regnede med hun kom med den, fordi der var ikke en rigtig reception. Jeg vidste at værelset var lidt dyrere end den pris jeg oprindeligt havde fået, men chok… det var ikke inkluderet morgenmad som først troet, og nå ja… så skulle jeg betale ekstra for at få kaffe til morgenmaden… det plejer at være inklusiv. Men jeg betalte, velvidende at jeg ikke vender tilbage igen.

GPS’en blev sat med kurs mod Baunatal, og godt 300 km og 6 timer senere… med tankepause, tissepauser og frokostpause, så ankom jeg til mit hotel Best Western, mit stop 2. Her har jeg været før, som rejseleder, og den lille by udenfor Kassel har lidt mere liv, og så er der sket lidt siden 2010. Jeg har tjekket… det er ikke samme værelse som sidst, men et fint stort værelse med lænestol, lille sofa, skrivebord og en kæmpe seng, bedre end den på landhotellet, der var så smal, at jeg knapt kunne vende mig uden at falde ud af sengen.