Roadtrip til Tyskland – Baunatal/Edertal

GPS’en blev sat med kurs fra Lüneburger Heide mod Baunatal, og godt 300 km og 6 timer senere… med tankepause, tissepauser og frokostpause, så ankom jeg til mit hotel Best Western, mit stop 2 ud af 7. Her har jeg været før, som rejseleder, og den lille by udenfor Kassel har lidt mere liv end ved landhotellet på Lüneburger Heide, og så er der sket lidt siden 2010. Jeg har tjekket… det er ikke samme værelse som sidst, men et fint stort værelse med lænestol, lille sofa, skrivebord og en kæmpe seng, bedre end den på landhotellet, der var så smal, at jeg knapt kunne vende mig uden at falde ud af sengen. Jeg er træt, men ved godt mod, og nu med et godt og stabilt internet, glæder mig til at dele historier med jer, og lidt billeder… men jeg er en klovn til at få taget billeder med mobilen, bruger mit rigtige kamera, og da jeg ikke har computeren med, så kan jeg ikke uploade fra kameraet. Mange timers bilkørsel de første par dage af turen, gjorde mig træt… på den gode måde… derfor er jeg også glad for, at der er mulighed for at købe aftensmad på hotellet. Naturligvis asparges, de hvide, og denne gang var hollandaisesaucen ikke klumpet eller havde ‘trukket skind’, og kødet var perfekt. For ja, det er Spargelzeit, aspargestid, her i Tyskland… de næste par uger, så behøver jeg næsten ikke andet. Der er sket lidt på hotellet siden sidst… som er for 13 år siden, de har fået et læsehjørne med ‘låne bøger’.

Baunatal, hvad er det for en ’størrelse’?
Baunatal er opkaldt efter floden Bauna, som er en biflod til Fulda. Baunatal er en forstad til Kassel i Nordhessen, nærmere præcis syd for Kassel i den vestlige del af Fuldatal. Kommunen opstod i 1960erne efter man gennemførte en kommunesamling af Altenbauna, Altenritte, Großenritte og Kirchbauna, senere er landsbyerne Hertingshausen, Rengershausen og Guntershausen også blevet en del af Baunatal. I 1957 åbnede byens største arbejdsplads, VW-fabrikken, der hvor flymotorfabrikken Henschel oprindeligt lå, og i 1959 rullede de første folkevogne ud fra fabrikken, som i 1960 havde 6.000 medarbejdere. I 1966 fik Baunatal retten til at kalde sig en by, og snart havde byen 11.705 indbyggere, og byens største arbejdsgiver VW-fabrikken havde nu over 13.400 ansatte. I dag er der cirka 16.000 medarbejdere på fabrikken, som også har en produktion af reservedele samt et logistikcenter der sørger for at sende reservedele med videre til andre VW-fabrikker med videre.

Baunatal, mere præcis i Rengershausen, er stedet, hvor eventyrfortælleren Dorothea Viehmann blev født i november 1755. Hun var en af de vigtigste fortællere af gamle sagn og eventyr, og en af dem som Brødrene Grimm, som stammede fra Kassel, opsøgte når de skulle samle historier til deres eventyrbøger. Dorothea Viehmanns fortællinger blev faktisk samlet i brødrene Grimms samling af børneeventyr, bind to.

Baunatal er en del af den tyske eventyrrute, Die Deutsche Märchenstraße, som er en 600 km lang rute fra Bremen til Hanau, hvor brødrene Grimm blev født. Ruten går gennem mere end 60 byer, herunder Hann. Münden, Baunatal og mange flere. Ruten kan bestemt anbefales, også selvom man kun kører på dele af den lange rute. Meget mere information findes på hjemmesiden: www.deutsche-maerchenstrasse.com

Baunatal ligger godt ved motorvejene A7, A44 og A49, og da der er flere hoteller i byen, så fungerer byen som en godt sted at tage en overnatning på vej enten mod nord eller syd. Hvis man benytter Baunatal som en base, som jeg gjorde, så er der mange muligheder for udflugter både til Kassel, Hann. Münden, Edersee og meget mere. Hvis man ikke er så vild med at køre i storbyer, som Kassel, så er der gode forbindelser med sporvognen fra Baunatal, eller man, hvis man har cykler med, så kan man nemt cykle ind til Kassel på en af de mange cykelruter.

Men nu er Baunatal ikke kun eventyr og VW-fabrikken, der findes også et bryggeri i byen, Hütt-Brauerei hedder det, og de brygger en lang række øl, herunder en rigtig god alkoholfri øl. Hütt-Brauerei er et privatejet bryggeri, som har eksisteret siden 1752, og hvert år brygger de omkring 53.000 hektoliter øl, hvilket svarer til 5.300.000 liter eller 5,3 millioner liter øl om året… skål. Bryghuset ligger i det som kaldes Knallhütte, som stammer fra lyden/knaldet fra ølkuskens pisk når han skulle have sine heste til at trække til på vej op ad den stejle bakke fra bryggeriet til det nærliggende Gasthof. Det var faktisk her hvor eventyrfortælleren Dorothea Viehmann, som var født Pierson, blev født i 1755. For ja, det var nemlig hendes far Johann Friedrich Pierson som i marts 1752 startede bryghuset… og så er det ganske vist… og det er stadig efterkommere af familien Pierson, som i dag ejer bryggeriet.

Efter en rigtig god nattesøvn, hvor jeg sov helt til klokken seks uden at have været vågen hver halve time, og en super lækker morgenmad, valgte jeg at køre en tur til Hann. Münden, lige knapt 40 km – kommer an på hvilken vej man tager – min GPS ville så have mig gennem Kassel kan ikke anbefales. Men det kan turen gennem Fuldatal, den tur var så smuk, men de få p-pladser der var… tja… var uden udsigt. Hann. Münden er en smuk by og i dag også markedsdag foran byens rådhus. Jeg elsker de lokale markedsdage, og besøger dem, når de er der… købte ikke noget… men var fristet flere gange. Jeg har været i Hann. Münden før, for 13 år siden, som rejseleder. Byen kaldes også for Drei Flüsse Stadt, fordi floderne Werra, Weser og Fulda mødes her. Jeg parkerede på den store p-plads Tanzwerder, som er gratis (for personbiler), der er også plads til autocampere og turistbusser (som dog skal betale for at parkere). Pladsen bliver hurtigt fyldt, så kom først på dagen, vær opmærksom på, at ikke alle kan finde ud af at parkere… p-båsene er temmelig små, både i længe og bredde… det krævede lidt tålmodighed at få bilen ud, da en minibus havde valgt at parkere ved siden mig, og den stak lidt ud… men ingen buler og ridser, blot lidt frem, lidt bak, lidt frem, lidt tilbage… tungen lige i munden… og god orientering i spejlene. Ps, der er toiletter ved p-pladsen. Fra p-pladsen er der kun få hundrede meter til rådhuset, der er god skiltning. Der kommer en selvstændig artikel om Hann. Münden.

Hele formiddagen var jeg lidt kæk, hey… jeg behøver ikke min stok, knæet gør ikke ondt… lige indtil der var en løs brosten… bum … der lå jeg så, så lang som jeg var. Der var hurtigt nogle flinke tyskere der var henne for at hjælpe mig på benene igen, og stokken havde jeg heldigvis med i tasken. Der er ikke sket noget, bare lidt blå mærker på knæene, et ømt knæ og lidt hudafskrabninger på hænderne. Det skete heldigvis på vej tilbage til bilen. Nu er jeg retur på hotellet. Det har hele tiden været planen med en kort dag i dag. Om lidt vil jeg gå – forsigtigt – ned i byen, som ligger lige bag hotellet for at få lidt frokost.

Der er en fordel at have bilen med på tur… jeg kan køre, når jeg vil, uden at være afhængig af køreplaner mv. Der er bare lige det der med at få en øl til frokost eller til aften… jeg rører ikke alkohol, når jeg skal køre bil, og slet ikke når jeg får smertestillende medicin, som jeg gør pt, mest for at holde smerter i ryggen nede. Men så er det godt der er alkoholfrie varianter, som denne på billedet. Det er en Hütt, og så bliver den brygget her i Baunatal, og det kan jeg godt lide. Mad der er regionalt, i sæson og ja… den smagte super godt, friskt, og duftede herligt af humle.

Jeg er lidt spændt på morgen… mest med, hvor meget der har åbent… jeg har nemlig lige opdaget at det er en katolsk helligdag i morgen, Frohnleichnam… men heldigvis har naturen ingen lukkedage, og det er det jeg skal i morgen… ud i naturen. Men hvor… det må I vente på, til i morgen. Men fordi det er helligdag, så… kører jeg tidligt, og kan derfor holde en halv fridag. For fredag venter en lang køretur til hotel nr 3, men hvor det er… ja… det må I vente på…

Der er fordele og ulemper ved at vågne tidligt, skal vi sige sådan der ved 4 tiden, derfor var jeg glad for at kunne få tidligt morgenmad, det er muligt fra klokken 6… så tidligt var jeg dog ikke nede i restauranten. Trods et temmeligt øm knæ i aftes og i nat, så fik jeg sovet sådan nogenlunde. Jeg havde ikke mulighed for at få fat i de der særlige køleposer, som ellers er gode til at køle ømme led med. Og jeg ville ikke spørge efter en pose ærter eller nogle isterninger pakket ind i et viskestykke. I stedet kom jeg til at tænke på den gel som jeg altid har i toilettasken, den er ikke kun god til ømme led, den er også kølende. Efter et par behandlinger med det, så er hævelsen faldet, og ømheden er reduceret til et minimum… tak til min tidligere kiropraktor der introducerede gelen for mig for snart mange år siden, og så kan den fås på danske apoteker. Men nok om det.

Fordi jeg var oppe så tidligt, som jeg nu var… tja… så kunne jeg lige så godt kørte ud i naturen, som planlagt. Naturen har nemlig ingen lukkedage, der er altid åbent, selv på helligdage. Det er totalt umuligt at nå at se alt, selv hvis jeg kørte fra tidligt til sent, så ville jeg kun nå en brøkdel af det som er at opleve rundt omkring Kassel og Baunatal. Jeg har udvalgt nogle få ting, nogle få steder, som længe har været på min ‘jeg vil se/gense’-liste. Men i den bog, som jeg vil skrive om turen, skal jeg nok komme ind på, hvad man ellers kan opleve. Jeg håber det er okay. I de kommende artikler på bloggen kommer jeg kun ind på, det jeg selv oplever på turen her.

Et af de punkter, som jeg ville se, eller gense… var Edertaldæmningen, som ligger i et naturskønt område, ca. 40 minutter i bil (kommer an på hvilken vej man vælger… eller GPS’en vælger). Jeg har været der før, men havde en busfuld gæster med, og en masse praktiske ting og stram tidsplan, gjorde at jeg kun fik set lidt af det fantastiske bygningsværk. Man kan gå på dæmningen, i dag tog jeg ikke hele turen over … turde ikke pga mit ømme knæ… den er 400 meter lang… men skulle også tilbage, og så lige gå de par hundrede meter til og fra bilen. Jeg holdt på den østlige side af søen, og på den anden side af dæmningen er der netop åbnet et besøgscenter. Det koster at parkere ved dæmningen, 2,50 euro for 4 timer eller 5 euro for en hel dag… husk mønter, og aftalte mønter, da automaten giver ikke penge tilbage… jeg skal nok skrive mere om dæmningen, dens historie mv… der kommer en selvstændig artikel om dæmningen.

På vej til dæmningen kom jeg forbi et crazy sted, et hus på hovedet… de kalder selv stedet for ‘Tolles Haus’. Jeg valgte derfor samme vej retur fra dæmningen, for det hus ville jeg lige se nærmere på. De havde ikke åbent da jeg var der… men det skulle være muligt at komme ind. Jeg tjekker op på det, når jeg kommer hjem, så kommer der også en adresse, men det er lige udenfor byen med det pudsige navn Affoldern. Skal lige sige, jeg fulgte ikke rådet med at parkere ‘på taget’ så siger man at tyskerne ikke har humor… Denne historie kommer også i en selvstændig artikel.

Nogle gange tager jeg ikke lige den vej, som GPS’en synes, måske var det ikke lige det kloge valg i dag… kom til Naumburg… den vej var lidt for spændende… en meget smal vej med en hældning på 15 procent. Det kan ikke helt anbefales… da der holdt biler i den ene side af vejen, og umuligt at se om der kom modkørende det gjorde der heldigvis ikke. Ellers kan vejene både være spændende og lidt angstfremkaldende … som turen gennem et skovområde, med høj risiko for ulykker med dyr, hjorte/vildsvin og den slags… dårlig asfalt, hullede veje, og tja… så måtte man køre 100 km/t… kan godt fortælle … det gjorde jeg ikke. Og ja det med vildsvin, det oplevede jeg forleden… kæmpe dyr, der pludselig kom ud af en skov, den stod lidt i kanten af vejen, inden den gik samme vej tilbage ind i skoven … men sikke en oplevelse.

Nu er jeg tilbage på hotellet til en rolig eftermiddag. Bilen er tanket, der er ryddet op i bilen, og vinduerne er vasket… det trængte de til, senere har jeg lige lidt bagage der skal styr på, for i morgen er det videre til Rothenburg ob der Tauber, hvor der venter et par dage uden bilkørsel – det glæder jeg mig til. Dagens frokost består af en sandwich fra den nærliggende tankstation, da det er det eneste sted der har åbent i dag, håber dog på at hotellets restaurant har åbent i aften… ellers står den på kiks… og de mætter ikke særlig meget, medmindre jeg spiser hele pakken. Sidste aften på hotellet her i Baunatal, endnu en lækker middag er spist. Loungen ser tom ud, men der er masser af liv i huset. I aftes var der ikke mange gæster, men i dag er der ankommet en gruppe motorcyklister… vel at bemærke ‘modne’ motorcyklister på 50-60+… hold nu op, hvor de gik til den med rigelige mængder øl på den time jeg sad ude på terrassen, og hold nu op, hvor de var højlydte, de stakkels tre tjenere kunne slet ikke følge med. Det var helt befriende da jeg satte mig indenfor for at spise. Gruppen skulle heldigvis spise et andet sted på hotellet, nemlig der hvor der normalt spises morgenmad, godt for os øvrige gæster. Nu venter en rolig nat – håber jeg – så jeg kan være klar til køreturen i morgen, ca. 300 km. Med pauser bliver det nok 5,5 – 6 timer, holder en pause cirka hver anden time, på 15 til 30 minutter, enten ved et supermarked eller på en tankstation… steder, hvor der er toiletter – gratis, naturligvis… hvis det havde været på en rasteplads ved motorvejen, så havde det kostet penge at gå på toilettet. Elsker når det koster gratis, og toiletterne er pæne og rene, nøjagtigt som betalingstoiletterne.